Når politikerlivet rammer sofaen: Hvem er egentlig manden bag Sophie Løhde?
Vi kender hende fra debatterne, reformudmeldingerne og de travle pressemøder med dokumentbunker og styr på decimalerne – Sundhedsminister Sophie Løhde har i den grad sin offentlige persona i orden. Men når rampelyset slukkes, journalistblokken klappes sammen og weekendturen kalder, hvem er det så, der deler skraldeposer, Netflix-fjernbetjeningen og hundeluftning med Danmarks sundhedsfrontløber?
Svaret er: Ole. Jep, kort og godt: Ole.
Hvad handler det om?
I hendes personlige kampagneside præsenterer Sophie Løhde nonchalant det faktum, at hun bor “sammen med min bedre halvdel Ole og vores hund Abbey”. Ikke mere, ikke mindre – som om “Ole” bare er et dejligt stabilt bagtæppe til et ministerliv i konstant politisk spurt. Vi har fundet ud af lidt mere om ham, og hvis du – som os – er mildt nysgerrig på, hvem der egentlig lever side om side med én af dansk politik mest strømlinede profiler, så er du ikke alene.
Faktisk kan du læse meget mere om netop det i denne oversigt: sophie løhde mand.
Men lad os lige blive ved Ole et øjeblik. For i en tid hvor politikere er brands, og deres privatliv næsten er kampagnetaktik, er det ret opfriskende at Løhde holder det på lavblus. Man får næsten lyst til at forestille sig deres hverdag: Én der læser sundhedsreformer med hunden ved fødderne og én der smører madpakker og hepper fra sidelinjen. Måske overdriver vi. Men hey – det er fredag, og man har lov at drømme lidt.
Mænd, sundhed og Sophie Løhde
Og apropos mænd: Sophie Løhde har haft en ret konsekvent stime af initiativer, der – direkte eller indirekte – berører mænds helbred og roller i sundhedssektoren.
Tag nu professor Mogens Vestergaard, der blev udpeget af Løhde selv som ekspertambassadør i hendes storstilede sundhedsreform. Han smuttede efter bare 10 måneder, hvilket fik flere til at løfte et øjenbryn (eller ti). Årsagen? Han ville tilbage til sin praksis, sin forskning og – som han tilføjede – ”min familie”. Bum. Det ligner en smule reformtræthed, personligt prioritetsskifte – eller bare almindeligt mandeliv, hvor man ikke gider være politisk buffer for en hel sundhedssektor.
Men det siger også noget om Løhdes tilgang: Hun inddrager mænd i vigtige roller. Og når de smutter igen? Well, så griber hun bolden og løber solo videre.
Hvorfor er det egentlig relevant?
I en tid hvor sundhedspolitik ofte er synonymt med ”over 65 og på vej mod en hofteoperation”, virker det lidt ekstra sjovt at kigge på, hvordan mænd – både fagligt og personligt – spiller rollen som støttepiller i det apparat Løhde holder kørende.
For eksempel har Løhde netop kanaliseret millioner til forskning i senfølger efter hjernerystelser. Et problem, som særligt rammer mænd – enten fordi vi fortsætter med at spille boldtræning tre uger efter vi kiggede en albue direkte i øjeæblet, eller fordi vi ikke lige får tjekket det der hovedtraume efter en flytning med for meget entusiasme og for lidt teknik.
Så er det måske ikke så skørt, at der bag en travl sundhedsminister gemmer sig en ”bedre halvdel” med navn og næse – og givetvis også tålmodigheden til at høre på snak om regionstal og udredningsgarantier over aftenens frikadeller.
Måske er det egentlig også et meget godt billede på, hvordan moderne parforhold ser ud – selv når det foregår i skyggen af Christiansborg. Ikke kæmpe drama, men to der får det til at svinge. Den ene med politiske tæsk, den anden muligvis med hundeposer og ro i sjælen.
Hvordan man end ser på det, er det lidt herligt at vide, at selv superministre har brug for en ‘Ole’. Og en hund. Abbey.
Og et øjebliks helle fra pushbeskeder og reformforsider.